Tatovering helingsproces: En af de vigtigste processer for din tatovering

Tatovering helingsproces: En af de vigtigste processer for din tatovering

Når du har bestemt dig for at få en ny tatovering, sker der måske det, at du sætter dig grundigt ind i tatoveringsprocessen – og naturligvis også fokuserer på, hvordan det færdige resultat tager sig ud. Det forstår vi selvfølgelig godt. Men den vigtige helingsproces, efter du har fået din tatovering, er et af de steps i processen, der typisk får mindst fokus. Og det er en skam! Ikke mindst, fordi helingsprocessen er vigtig at forstå for at få det bedst mulige resultat og for at være opmærksom og sikker på de forskellige faser, din krop og din hud gennemgår, efter du er blevet tatoveret.

Derfor giver vi dig vores guide til helingsprocessen, som kaster lys over din krops reaktioner på at have haft en skarp nål med pigment til at trænge igennem din hud adskillige tusinde gange.

En flot tatovering kan koste mange penge, og hvis du ikke passer på den i tiden efter, kan den skades.

De forskellige faser af en helingsproces efter tatovering

Der er mange inden for tatoverings-branchen, der deler helingsprocessen op i tre forskellige faser, der følger i kølvandet på enhver tatovering. Her kan du læse med og blive bedre til selv at se efter, om helingsprocessen forløber, præcis som den skal. Langt de fleste professionelle tatovører i Danmark vil naturligvis også være behjælpelige med at forklare dig, hvordan du bør tage dig af din tatovering i helingsfaserne, og hvordan du skal være særligt opmærksom på at identificere og undgå uhensigtsmæssigheder.   

De tre faser i en helingsproces for en tatovering er som følger:

De første tre dage: Inflammations-fasen

Inflammation betyder betændelse, og det er helt normalt, at din hud omkring din tatovering er hævet op, er meget øm og er rødlig i de første 72 timer efter, at du er blevet tatoveret. Der kan også ske det, at du bløder lidt (eventuelt blod med en lille smule blæk) i denne indledende helingsproces. Og det er igen helt normalt. Det lyder måske lidt voldsomt – men din krop er også gearet til at være i beredskab til helingen, og derfor vil bedringen være meget mærkbar fra dag til dag. Hvis ikke du dagligt oplever markant bedring, bør du tage kontakt til din tatovør og/eller læge. Det sker dog kun i yderst sjældne tilfælde, at det ikke kører præcist, som det skal.

Det er vigtigt at give huden ro til at hele. Derfor er det en god ide ikke at træne lige efter du er blevet tatoveret. Pas særligt på motion som strækker og slider på huden.

Inden for de første to uger: Synlig bedring

I løbet af de første to uger vil det øverst hudlag begynde at hele. Det vil skalle, og der vil komme sårskorper på – og det vil sandsynligvis klø en hel del. Faktisk er det, der sker, at sammenligne med, når du har fået en kraftig solskoldning. Det er naturligvis helt essentielt, at du ikke klør, piller eller på anden måde fjerner de helende skorper, der er kroppens eget beskyttende lag. Det ville være med til at forlænge helingsprocessen og i værste fald forvolde yderligere skade på huden.

Fra de to første uger til 30 dage: Heling fortsætter i det skjulte

Som tommelfingerregel gælder det, at en fuld helingsproces for en tatovering tager rundt regnet en måneds tid. Efter du to første faser, som vi har beskrevet i de ovenstående afsnit, begynder en ny fase, hvor man ikke umiddelbart kan se så store ændringer – andet end at tatoveringen går fra at være lidt mørk til at nærme sig det endelige udtryk. Når der er gået præcis en måned, skal tatoveringen gerne have taget sin endelige form, mens helingsprocessen under huden faktisk fortsætter i helt op til et halvt år. Det er værd at bemærke, at tatoveringer, der laves under hjertet, heler langsommere end dem, der er placeret over hjertet. En tatovering på læggen vil derfor hele langsommere end en på skulderen.

Giv din krop det, den mangler, efter du er blevet tatoveret

I det første stykke tid vil din tatovering typisk være bundet godt ind for at forhindre bakterier i at nærme sig den udsatte hud. Efter du har taget bandagen af og har fulgt instruktionerne fra din tatovør, kan det være en god ide at tilføre huden vitaminer og fugt. Her kan du for eksempel bruge vores pantothenol-creme, som er perfekt til aftercare til tatoveringer.

Hermed giver du din hud de allerbedste forudsætninger for at hele korrekt – hvilket i sidste ende forbedrer dine chancer for at få den allerflotteste tatovering, som også holder sig godt i længere tid. Du kan læse meget mere om vores creme til overbelastet hud ved at følge linket til vores produktside.

Tilbage til Toppen
Luk Zoom
Context Menu is disabled by theme settings.