Hvor gør det mest ondt at blive tatoveret?

Hvor gør det mest ondt at blive tatoveret?

Tatoveringer er en af de mest hyppige måder at udsmykke sin krop på – og i dag er tatoveringer for alle, hvor det flotte håndværk førhen var forbeholdt visse kulturer og subkulturer. Derfor er der også en stigende interesse blandt store dele af befolkningen, som gerne vil vide, hvor det gør mest og/eller mindst ondt at blive tatoveret, når de ønsker sig et minde for livet. 

Hvis du frygter smerten, kan du læse vores guide til at gøre tatovering så smertefri som muligt.

Nogle steder, hvor det typisk gør særligt ondt at blive tatoveret:

  • På ribbenene
  • På fødderne 
  • I ansigtet
  • På skinnebenet
  • På halsen

Nogle steder, hvor det gør mindst ondt at blive tatoveret:

  • På skulderne
  • På visse dele af ryggen 
  • På låret

Her på siden giver vi dig vores guide til, hvor du kan forvente at skulle bide tænderne lidt mere sammen, når nålen rammer huden – og hvor du eventuelt kan blive tatoveret, hvor det gør allermindst ondt. Læs hele artiklen for at blive klogere på, hvorfor nogle steder er værre end andre, når det kommer til smerte. 

Hos Painfree tilbyder vi dig naturligvis også et effektivt middel mod den frygtede smerte, som du kan bruge, hvis du ønsker dig en bestemt tatovering på et af de steder, der er kendt for at gøre mere ondt end andre.

Når selve tatoveringen er overstået gør det ikke længere ondt. Det tatoverede område kan være ømt i dagene efter. Husk at følge vores fire gode råd når du efterbehandler din tatovering.

Gør det overhovedet ondt at blive tatoveret?

Som det også fremgår lidt af det, vi skriver ovenfor, så er svaret mere komplekst, end at man kan give et simpelt ja/nej-svar på spørgsmålet. Ser man objektivt på det, så foregår tatoveringsprocessen jo ved, at din hud penetreres hurtigt og kontinuerligt med en superspids nål med pigment – og det vil være svært at påstå, at det ikke altid gør en lille smule ondt.

Når det så er sagt, så er det også meget forskelligt, hvordan folk oplever smerte. For eksempel er mænd tilbøjelige til at reagere anderledes på smerte end kvinder, og der er også foretaget mange videnskabelige undersøgelser på dette område. Vi vil dog tage udgangspunkt i vores brede erfaring fra tatoveringsbranchen. 

Helt generelt kan man sige, at områder på kroppen med mest fedt, hvor nerveenderne ikke sidder så tæt, og hvor huden er tykkest er de områder, hvor det gør knapt så ondt at blive tatoveret. Og omvendt; områder, hvor knoglerne er mest fremtrædende, betragtes ofte som nogle af de steder, der er temmelig smertefulde at få en tatovering. I de kommende afsnit kan du læse mere om smerten de steder på kroppen, hvor det er mest populært at blive tatoveret.

Hvor på kroppen gør det mest ondt at blive tatoveret?

Her stiller vi skarpt på et par af de områder på din krop, hvor det sandsynligvis gør mere ondt end andre steder. Oplevelsen af smerte kan, som tidligere nævnt, opleves forskelligt fra person til person – det fortæller vi dig lidt mere om senere på siden. Men de steder, vi nævner i de følgende beskrivelser, er steder, hvor der kan forventes en markant smerte, og hvor du kan have rigtig stor gavn af vores effektive bedøvelsescreme.

Tatovering i armhulerne

Armhulerne rangerer temmelig højt på listen over, hvor det gør allermest ondt at blive tatoveret. Måske endda det sted, hvor det gør allermest ondt. Derfor vil du sikkert også opleve, at en tatovør direkte fraråder dig at blive tatoveret i armhulen, hvis ikke du er blevet tatoveret mange gange før. Af selv samme årsager er det også smertefuldt at blive tatoveret i eller omkring knæhaserne.

Tatoveringer omkring ribbenene

Området omkring dine ribben er et sted, hvor huden er forholdsvist tynd, og hvor fedtlaget mellem huden og dine knogler ikke er specielt tykt. Desuden sker der det, at ribbenene vil bevæge sig, hver gang du trækker vejret, hvilket får huden til at bevæge sig lidt hen over knoglerne. Det kan være med til at besværliggøre tatoveringer i dette område – og i sidste ende også intensivere smerterne ved at blive tatoveret her.

Andre steder, hvor fedtlaget ikke er så stort, er eksempelvis på dine ankler, på dine hofter og på skinnebenet. Derfor er det også nogle af de steder, hvor det gør særligt ondt at blive tatoveret.

Tatovering i ansigtet, skridtet og på fingre, fødder og tæer

Alle områder under denne overskrift har vi samlet, fordi det er områder, hvor nerverne sidder noget tættere end andre steder. Derfor må du også regne med, at der er en del smerte forbundet med at blive tatoveret i disse områder, selv om nogle af disse områder er meget populære.

Hvor gør det så mindst ondt at blive tatoveret?

De fleste mennesker vælger ikke efter, hvor det gør mindst ondt at blive tatoveret. Når det er en udsmykning for livet er det ofte vigtigere, at den sidder det helt rigtige sted – og så kan du eventuelt bruge vores bedøvelsescreme til at tage en stor del af den medfølgende smerte. Men i forlængelse af ovenstående oversigt over de mest smertefulde steder giver vi dig her en liste med de områder, hvor man oftest ikke oplever helt så markant smerte – og årsagen hertil er den samme, som årsagen til, at det andre steder netop gør ondt; fedtlag, hudtykkelse og nervernes tæthed.

Tatovering på låret, på overarmen og på læggen

De benævnte områder er områder, hvor muskelmassen danner et lag, der gør det knap så smertefuldt at blive tatoveret her end de fleste andre steder. Desuden er forekomsten af nerveender ikke så fremtrædende her, og huden er også forholdsvist tyk. Derfor betragtes disse steder som nogle af de steder, hvor det går mindst ondt at blive tatoveret.

Tatoveringer på ryggen

Ryggen betragtes også som et af de steder, hvor det ikke gør så ondt at blive tatoveret. Ryggen er et stort, flot lærred – og jo længere væk fra de fremtrædende knogler og nerver i hofter og rygsøjle, du bliver tatoveret, desto mindre smertefuldt.

Køb vores bedøvende creme, hvis du vil mindske smerten

Tatoveringer gør ondt at få. Men der er steder, der gør mere ondt end andre – og samtidig er der også andre faktorer, der spiller ind. Det er for eksempel køn, fedtprocent, hudtype og ikke mindst placeringen på kroppen.

Vil du gerne have den mindst smertefulde oplevelse, du kan få? Så gå ind og se oversigten over vores produkter til at tage smerterne, næste gang du skal tatoveres. Vi har både cremer og spray, som kan hjælpe dig med at få en rigtigt god oplevelse hos tatovøren og efter.

Tilbage til Toppen
Luk Zoom
Context Menu is disabled by theme settings.